Monthly Archives: maj 2015

Søde lille Magnus til salg

Søde lille Magnus er nu*SOLGT*

Han måler 40cm og vejer 954 gram.

Pris: 1200 kroner, inklusiv forsendelse.

Han er lavet af kittet “Corbin” af Donna Lee, og er malet for ca. 3 år siden, og har været i min private samling indtil nu, hvor jeg har valgt at tynde lidt ud, da pladsen er ved at være lidt for trang.

Magnus er rootet med mohair, som er forseglet på indersiden med vandfast lim. Han har rootede øjenvipper i samme farve som hans hår.

Han er en såkaldt “breather” hvilket vil sige han har fået åbnet sine næsebor, og modelleret en “indre næse” bagved, for at gøre ham mere realistisk end blot at male inde i næsen.

Han er vægtet med plastikkugler og har en dejlig blød nyfødt “slatten” fornemmelse når man holder ham.

Magnus er helt igennem dejlig, og jeg håber I synes det samme.

Han har håndstrikket præmatur tøj på, strikket i baby akryl.

Er du interesseret I at købe magnus,  så send mig en mail på karina-brandt@secret.dk

Betaling kan godt deles op over 2-3 gange, med 300kr. som depositum der ikke tilbagebetales.

magnus1

magnus2

magnus3

magnus4

magnus5

magnus10

magnus11

magnus6

magnus7

magnus8

magnus9

magnus12

magnus13

magnus14

magnus15

by-kb-dk

 

Matilda

by-kb-dk

 

I Danmark har vi en dygtig dukkemager. Hun hedder Sabine Hansen, og er rigtig dygtig til at forme de sødeste og mest livagtige babyer ud af en lerklump.  Nogle har hun solgt som unika dukker, andre er produceret til vinyl kits, og så er der nogle stykker hun har fået produceret i silicone.

Her er Matilda. Et af hendes silicone kits, bestående af hoved, arme og ben, lavet i Ecoflex silicone. Når Matilda er færdig vil hun måle omkring 45-48cm.
matilda-kit1

At male et silicone kit er en meget anderledes opgave end at male en reborn dukke. Der er mange metoder at bruge, og der er meget trial and error, idet silicone er en vanskelig  størrelse at arbejde med.
Silicone er et to-komponent materiale, og kun silicone binder til silicone, det vil sige man kan ikke bare male med hvad som helst, for det falder af i flager. Derudover skal man blande præcist 1-1 for at det hærder som det skal, ellers er det bare en gang vældig klistret masse der er svær at få vasket af igen.

Tidligere når jeg malede silicone, lavede jeg en blanding af 1-1 Psycho Paint købt hos form-x i Holland, og blandede en smule Genesis maling i. Det fungerer fint, idet begge er olieprodukter og går fint i forbindelse med hinanden.

Til Matilda valgte jeg imidlertid at forsøge med pigment farve. Nogle elsker at arbejde med pigment farve, men personligt synes jeg ikke det giver mig det resultat jeg er ude efter. På de følgende billeder kan I se hende malet.

matilda2matilda1 Matilda er nu kun halvt færdig. For ikke at ligge med huller i stedet for øjne, har hun fået midlertidige øjne, og en midlertidig krop. Nye øjne er dog på vej til hende, og jeg skal have syet en god krop til hende. Dernæst skal hun males færdigt, denne gang med 1-1 psychopaint farvet med Genesis maling, det synes jeg giver et bedre resultat. Når hun er færdig malet skal hun “mattes”, det vil sige – silicone er ret så blankt når det hærder op. Det ser “vådt” ud. Det kan mattes på to måder. Den ene er at man drysser et fint lag “matte pulver” ud over delene og får til at gå i forbindelse med siliconen – dette kan kikse så det batter, og så må man igang med sandpapir og slibning. Jeg har prøvet det en enkelt gang – puha.
Den anden måde man kan matte på, er at give delene et “pudder bad”. Baby pudder i et fint tyndt lag som man børster ud med en blød kosmetikbørste man kun bruger til dette formål, så får man nogle lækre bløde og matte silicone dele ud af det.

Når matningen er færdig, skal hun have hår. Det kalder man “rootning” . Til det bruger jeg en fin filtenål med kun et enkelt hak, som skubber hvert enkelt hårstrå med ind i hovedet, der hvor jeg stikker nålen ind. Det er et rigtig stort og langsommeligt arbejde – det største arbejde i dukkemageri i det hele taget, efter min personlige mening.

Eftersom der stadig mangler meget på Matilda før hun er færdig, stopper jeg indlægget her, viser jer flere billeder, og vender så tilbage med opdateringer og billeder der viser processen.

matilda6

 

I er også velkomne til at “like” min facebook side:

dukkeverden-facebook-sideEller blive medlem af min facebook gruppe hvor I også kan følge processen:

dukkeverden-facebook-gruppe

 

by-kb-dk